Katanje creme

1. april 2013

Jeg ved det. Det er et stykke tid siden sidst. Mit liv har været kaotisk de seneste måneder. Pakke, flytte, pakke ud, starte på arbejde og få hverdagen til at flyde. Det har været pænt hårdt for hele familien. Undtagen Selma sjovt nok. Hun er faldet godt til og stortrives.

Selvom jeg ikke har været aktiv på bloggen betyder det ikke at jeg har ligget på den lade side mht madlavning. Der bliver lavet mad, mest hverdagsmad og hvis du har lyst til at se hvad jeg laver i løbet af ugen så kan du følge mig på  instagram eller twitter.

Men jeg ville nu alligevel dele denne opskrift på kastanjecreme sammen med jer. Det er en version af den franske klassiker creme de maron, her i en mere nutella-agtig udgave. Brug det i stedet for nutella, på is eller som franskmændende gør det: på pandekager.

Jeg lover at jeg nok skal lægge nogle af de opskrifter op som jeg har instagrammet på det seneste.

Ingredienser, ca 250 ml

1 pose kogte eller bagte kastanjer, uden skræl ca 200 g

1/4 l fløde

1 vanillestang, flækket

Sukker efter smag og behag

Kog kastanjerne sammen med fløden, den flækkede og udskrabede vanillestang og sukker under svag varme i ca 20 min eller indtil kastanjerne er møre og fløden er kogt let ind. Juster evt sukkermængden, opbevar i et patensglas i køleskabet. Det kan holde sig ca 1 uge i køleskabet.

Gougeres

2. november 2012

Den ultimative cocktail-snack bolle! Bollen har haft sin renæssance i slut firs til start halvfemserne hvor Daniel Boulud havde den på menuen, som en snack på restauranten Le Cirque (se den famøse dokumentar Le Cirque – a table at heaven) den fortjener at komme på mode igen. Indrømmet jeg faldt over den på Martha Stewart, hvor Daniel Boulud lærer os hvordan han laver den. Du finder opskriften på bollen her

Men kan godt forstå den opmærksomhed bollen har fået og som den fortjener at få igen!

Siden sidst har jeg spist…

5. september 2012

Hummus

22. august 2012

Engang imellem skal det bare gå hurtigt og denne opskrift på hummus er nem, lækker og endda sund! Som en lille ekstra bonus er den kødfri og giver god samvittighed mht miljøet. Noget jeg tænker en del over herhjemme. Tror næsten at vi har omvendt kødfri dag, dvs. vi har ugentlige køddage. Dels fordi jeg syntes det er noget svineri at spise så meget kød pga miljøet og fordi jeg vælger at spise kød økologisk (pga miljøet og dyrevelfærd) derfor bliver det lidt dyrere=færre kød. her i husstanden.

Alle har deres egen måde at lave hummus på og spise den på. Men her er min hummus krydret med spidskommen, en god olivenolie og serveret på ristet brød. Nu hvor det er sæson for de søde gode tomater, er det rigtig lækkert at servere en god tomatsalat til også. Server den som en ret i sig selv, tilbeør til en hovedret eller som en forret.

Ingredienser:

1 dåse kikærter

1 fed hvidløg

1 citron, saften af

1 tsk spidskommen

1/2 dl rigtig god olivenolie

salt og evt friskkværnet peber

Dræn væsken fra kikærterne, men gem vandet. Blend alle ingredienserne sammen og tilsæt væske til blandingen til det har en passende konisistens. Server sammen med en let tomatsalat på ristet brød evt. strøget med lidt hvidløg .

Rødbedesalat med ramsløg

7. august 2012

Nu er det vist på tide at jeg siger pip herinde :-) Fik lavet denne opskrift for lang tid siden, desværre da ramsløg var i sæson, men har ikke fået taget mig sammen til at lægge billederne op. Du kan sagtens skifte ramsløgne ud med feks esdragon (er lidt besat af det for tiden) persille, basilikum eller hvad du har lyst til.

En lille opdatering herfra: Vi skal flytte! Vi har købt hus i Espergærde og skal snart i gang med at pakke, puha! Det bliver fedt (større køkken + køkkenhave, yay) og hårdt, da jeg også skal begynde på arbejde igen til november.

Men tænkte at denne opskrift var meget passende da det er ved at være sæson for rødbeder. Jeg skal nok skrive lidt oftere herinde…

Opskrift:

500 g rødbeder

en god håndfuld krydderurter, feks basilikum, persille, esdragon, ramsløg

1-2 små skalotteløg

50 g valnødder, evt ristet på panden

Dressing:

Olivenolie

1-2 spsk dijon sennep

evt. 1/2 fed hvidløg knust eller revet

salt og peber

Kog eller bag dine rødbeder hele med skind indtil de er møre. Afkøl, pil skindet af og skær i mindre stykker. Skær skalotteløgene i helt tynde skiver, hak krydderurterne og bland salaten sammen med dressingen. Anret de ristede valnødder ovenpå salaten og server. Passer godt til feks krydrede mellemøstlige købdboller.

Amerikanske pandekager med blåbærsauce

29. juni 2012

Et lille pip herfra! Der er gang i den på hjemmefronten, baby Selma kravler på livet løs og på konstant søgen efter eventyr. Hvilket betyder at jeg har nok at se til, så bloggen her har lidt under det på det sidste. Nu hvor weekenden nærmer sig, tænkte jeg at denne opskrift måske var meget passende? Personligt er jeg selv vild med morgenmad, og en af de mange glæder ved at have en baby, der er klar til fest og ballade kl 05.30 (!) er at man næsten når at spise morgenmad flere gange, yay. God weekend herfra!

Opskriften er meget nem, til ca. 3 personer: 2-3 æg alt efter deres størrelse, piskes med lidt salt, 1 spsk sukker, evt. lidt vanillesukker, 1 tsk bagepulver, tilsæt mel så du har en tyk dej-konsistens og rør op med mælk indtil dejen har en mere flydende kagedejs-konsistens. Steg enten kagerne i rigelig mængder smør eller det fungerer også at bage dem på en tør teflonpande. Blåbærsauce: 100 g frosne blåbær koges op med ca. 70-100 g (alt efter hvor sødt du vil have det) sukker og evt en vanillestang. Kog i 3-5 min og server varm til dine pandekager.

Vietnamesisk frikadelle-suppe

12. april 2012

…eller Bun cha om man vil det. Er blevet stærk tinspireret af serien Spis Vietnam  der har kørt på DR2. Nam Nam!

Min variant er ikke helt den samme, men den ligner lidt, med de ingredienser jeg lige havde i køleskabet og kunne finde i det nærmeste supermarked. Yderst vellykket slutresultat. Må indrømme at frikadellerne er så gode at jeg har lavet dem et par gange før. De første par gange nåede jeg ikke så langt at lave suppen, spiste dem sammen med en mos af kartoffel og broccoli, hvilket også var udmærket. Men “nudel-suppe” versionen er rigtig lækker, nem og sund. Plus jeg kan overskue at lave den med ammehjerne. Endnu et plus, at der er rester til næste dag.

Frikadeller:

400 g kyllingefars eller hakket svinekød

4 skalotteløg, finthakket

1 bundt forårsløg, skåret i tynde skiver

1 æg

En håndfuld rasp

ca. 1/3 dl fiskesauce eller mindre hvis du har en rigtig god en

ca. 1 stor spsk sirup

ca. 1 tsk friskkværnet sort peber eller efter smag

Olie til stegning

Bland alle ingredienser sammen og lad det trække lidt. Steg ved middelvarme i lidt olie til de er gennemstegte.

Suppe:

Hønsebouillon

Fiskesauce

Limesaft

Lav en suppe af hønsefond (enten hjemmelavet eller på terning), fiskesauce og limesaft. Jeg plejer at smage mig frem. Du skal bruge ca 2-3 dl pr person alt efter skål størrelse og appetit.

Fyld:

Risnudler, lagt i blød i 4 min i kogt og saltet vand

Sukkerærter, skåret i skiver

Forårsløg, skåret  skiver

Frisk koriander

Anret ved at fordele nudlerne og grøntsagerne ovenpå, hælp suppen henover og server med koriander og frikalleder ovenpå.

« Ældre indlæg