Artiskokhjerter
På en af mine ture op nordpå for at besøge mine forældre, tog jeg en dag et smut forbi Årstidernes Gårdbutik. De har åbent i weekenderne på menneskelige tidspunkter, men desværre ikke i hverdagen. Til gengæld har de “dørsalg” i hverdagen, men det er begrænset hvad de har af grøntsager og frugt. Jeg fik at vide at de får leveret friske forsyninger fredag ved middagstid, så med andre ord, fredag eftermiddag er det bedste tidspunkt at komme på besøg hos deres gårdbutik.
Da jeg så deres store kasse med fine artiskokker, kunne jeg ikke stå for dem og købte et par stykker med hjem (sammen med en masse andre ting, som ikke nødvendigvis var grøntsager).
Man kan vel kalde det for et impulskøb, for jeg fik ikke tilberedt dem med det samme, og da de fine artiskokker begyndte at se lidt triste ud besluttede jeg mig for at sylte dem.
Jeg rengjorde dem, ved at tage alle yderbladene af indtil man kommer frem til de helt lyse og blege blade, skar stilken af og trimmede lige kanten rundt omkring der hvor stilken havde været. Halverede dem og hurtigt ned i et vandbad med masser af citronsaft. Kogte dem i ca. 5-10 min i en 50/50 blanding af æblecideredikke og vand, tilsat salt og nogle skivede hvidløg. Ned i et patentglas der er skyllet med atamon, fyld op så det dækker med en god olivenolie og voilá du har hjemmesyltede artiskokhjerter!
Chad Robertson – Masterclass i bagning
Kan du huske at jeg har været i San Fransisco i marts måned? Inden vi tog afsted researchede jeg selvfølgelig en lille smule, og kom frem til igennem anbefalinger fra San Fransisco-based foodblogger 101 Cookbooks at man skulle prøve at tage til Tartine Bakery og prøve deres friskbagte croissanter. Jamen det gjorde vi så en morgen, hvor vi troede vi var tidligt på den ( kl 9.30 ) men da vi endelig kom ind til bageriet var der stuvet med (smarte, hippe) mennesker. Der var ikke nogen borde ledige da vi stilte os i køen, men heldigvis var der godt med flow i morgentrafikken så vi fik et bord da vi fik vores kaffe og croissanter.
Selve cafeén er rigtig lækkert indrettet, meget stille og roligt (desværre ingen billeder, da jeg var lidt confus og stresset af alle menneskene, plus jeg havde ikke fået min morgenkaffe), med en kæmpe montre med de lækreste kager og småkager. Se billeder af kagerne fra mit forrige indlæg. Købte selvfølgelig en lille goodie-bag til mig selv med en lille citron-tærte og en mexikansk bryllupskage. Mums.
Det var en oplevelse at komme på bageriet, men det sjove ved denne historie er netop at da jeg kom hjem og lyttede til mit elskede podcast The Splendid Table, var der et interview med Chad Robertson fra Tartine Bakery. Her blev han spurgt om hvordan han, som er så stor en inspiration for alle brødelskere og brødbagere, får inspiration. Her nævnte han lille Danmark og en vis herre ved navn Jørgen Ussing fra Aurion bageri. Hvilket jo kom som en lille overraskelse for mig, der nærmest valfartede fra Danmark til San Fransisco for at besøge hans bageri!
Da jeg så i forrige uge fik nyhedsbrevet fra Claus Meyer om at han skulle gæste hos Meyers Madhus, blev jeg jo nødt til at se ham. Hvilket jeg i den grad gjorde.
Hele “showet” gik ud på at Chad fortalte hans historie om hans famøse surdej og om hvordand et hele startede på hans meget ydmyge lille landhus i Point Reyes (which by the way, er et fantastisk sted nord for San Fransisco). Hele hans hemmelighed bag det lækre brød er hans surdej, hans æltemetode og at han bager brødet ved en relativ høj temperatur og en høj luftighed. Normalt bager han sit brød i en speciel dampovn, men os andre dødelige der ikke lige har en bagerovn stående i køkkenet, anbefalede han at bruge en støbejernsgryde. Med låg på, vel at mærke.
Alt i alt var det en fantastisk eftermiddag, i selskab med en rigtig brød-rockstar. ALLE i rummet var helt betaget af ham, vi kunne ligeså godt have været 12 år og til Take That-koncert, hvor vi forhåbningsfulde prøvede at få et lille privat øjeblik med Mark Owen. Ak ja, de gamle dage. Men jeg var tålmodig og fik et lille portræt og et lille halvhjertet “i love your small bakery in San Fransisco…” før Kille Enna og Claus Meyer hev afsted med ham. Ingen surdej i denne omgang, men jeg fik da memoriseret hans opskrift på det perfekte brød.
Chad Robertsons signaturbrød
1 kg mel
800 g vand
200 g surdej
30 g salt
+ en blanding af rismel og hvedemel til at drysse på brødet når det skal bages
Bland det hele hurtigt sammen i en røremaskine i 10 min. Lad dejen hvile i 1/2 time. Kør den igen med røremaskinen i ca. 10 min. Herefter skal den hvile i ca. 3-4 timer alt efter temperatur (helst omkring 27-26 grader) jo koldere temperatur jo længere hviletid. I de 3-4 timer vender du dejen, dvs. du folder siderne ind på midten af dejen, ca. hver time eller for hver 45 min. Når dejen er færdig med at hvile, fordeler du den i passende størrelser til brød. Jeg aner faktisk ikke hvor mange brød der kommer ud af det her. Lad dejen hvile igen i en 1/2 time. Herefter begynder hans flettemetode. Istedet for at slå alt luften ud af dejen folder du ligesom dejen ved at flette den indad (man kan se det på denne video). Herefter lader du dejen hvile i en hævekurv, der er drysset med rismel+hvedemel og foret med et rent hviskestykke. Her lader du brødet hvile i yderligere 1/2 time, før du bager dit brød i en forvarmet støbejernesgryde. Før du putter brødet i ovnen ridses brødet med en enten en skrap kniv eller et lille barberblad i en lille firkant. Bages med låg på (skru den lille knop af, så bliver gryden varmere) ved ca. 260 grader i 25 min, herefter tager du låget af og bager yderliger til det er helt gyldent og sprødt. Server lunt med koldt smør.
PS. Se lige denne illustration af en mandlig San Fransisco-beboer. Fnis.
Jeg skal møde verdens bedste bager!
Kalder de kloge og meget surdejsglade hoveder ham. Rockstjernen jeg skal møde i aften er Chad Robertson, som er kultbageren bag den lille men delikate bager i San Fransisco, der hedder hedder Tartine Bakery. Du kan se deres lækre præsentationsvideo her.
I mellemtiden er her nogle stemningsbilleder fra hans meget hippe, lækre og casual (med danske øjne, men ikke med amerikanske) bageri/café i San Fransisco. Vi nåede selvfølgelig at besøge det lille (tør man kalde det det?) bageri, da vi var på ferie i San Fransisco, og der hører en meget sjov og pudsig historie med til den lille udflugt som jeg ikke har fået fortalt dig endnu. Jeg lover at jeg fortæller den efter aftenens æltning.
Det er selveste Claus Meyer der har inviteret ham til lille København for at fortælle os meget dej- og brødglade danskere (arrangementet blev udsolgt på under 1 dag) hvordan han har fået succes med sit brød og hvordan man bager det.
Du kan også læse Politikens artikel omkring arrrangementet her.
Nu skal jeg på arbejde og have morgenbrødet med, jeg tror lige at der sniger sig en lille croissant med i posen, bliver helt lækkersulten efter alle billederne. Suk.
Pizza med asparges
Lige siden vi er kommet hjem fra vores ferie i april måned, har der været drøn på herhjemme. Projekter er der mange af, og føler lidt at jeg dårligt nok har tid til at skrive dette indlæg. Pt. er vi igang med “find-bolig-projekt”.
Anyway, engang i mellem skal man jo også have noget at spise. Sidste gang jeg var i køkkenet blev det til hjemmelavet pizza med asparges. Jeg er ret stor fan af pizza, især de simple versioner med få ingredienser.
Det er asparges-tid lige nu, så hvorfor ikke lave nemme pizzaer med bøffelmozzarella, tomat, asparges og citron/hvidløgsolie? Jeg valgte at lave en lyn-pizza dej, som jeg biksede sammen hurtigt af 50/50 hvedemel og durummel, en lille smule gær (ca. 15 g), lidt olivenolie, salt og vand til det binder. DU skal ikke mætte dejen til den slipper med det samme med hvedemel, men lave den rimelig løs og ælte den indtil at den bliver smidig. Du kan bruge en røremaskine, hvis du har sådan en eller du kan ælte den på køkkenbordpladen. Det tager ca. 15 min før at dejen er helt smidig og kan efterlades til hævning. Alternativt, lav dejen før og lad den koldhæve over natten eller i løbet af dagen så den er klar til brug om aftenen.
Der er ikke mange hemmeligheder bag en god pizza, kun 3 gode råd: Få men gode ingredienser, en god bund og bag den på en pizza-bageplade. Det første råd er ret ret vigtigt at overholde, hvadenten du laver en bradepande-pizza af færdigkøbt dej eller din egen koldhævede surdejs pizzabund. Hvis du overhælder den med ingredienser, sovs og dårlig ost er det lidt spildt. De 2 sidste er mere et temperament-spørgsmål. Har du overskuddet til at tænke over pizza-dej til næste dags aftensmad lige før du går i seng? Og har du virkelig brug for en pizza-bageplade i dit arsenal af køkken-remedier som du alligevel kun bruger 2 gange årligt? Så kan det være at du skal ty dig til de lettere udgaver af regel nr. 2+3, men stadig huske grundregel nr. 1 indenfor pizza-bageri: Få men gode ingredienser til topping.
Citron-hvidløgsolie
1 citron, øko + skrællen af
1 lille fed hvidløg, presset/hakket/revet meget fint
1 dl Olivenolie
Bland det hele og lad det trække lidt inden du bruger det på din pizza, enten før bagning eller efter.
Pasta Pesto
Tit og ofte har jeg planer om at lave en rigtig lækker 3-retters middag på en hverdagsaften, men når klokken er ved at være aftensmad og tiden knap, bliver mine såkaldte drømmeretter udskudt til weekenden hvor der er god tid og overskud. I mellemtiden skal man jo have noget at spise og en god gang hurtig pasta med pesto er altid lækkert.
En rigtig nem og lækker ret, når det skal gå hurtigt. Der er egentlig ikke så meget at sige om denne ret andet end at jeg vil give dig 2 gode råd: kog din spaghetti i rigeligt saltet vand og brug ansjoser i din pesto. Det er 2 nemme regler, men ingredienser der gør at du kan smage det i slutresultatet. Jeg har hørt og læst fra utallige (italienske) kilder at ens kogevand til pasta skal være lige så salt som middelhavet.
Ingredienser, 3-4 portioner
1 pakke spaghettini, den tynde af dem
1 stor potte basilikum
1 lille fed hvidløg
1 lille håndfuld pinjekerner, ca. 50 g
ca. 1 dl groftrevet parmesan
2-3 ansjoser
ca. 1,5 dl god olivenolie
Blend alle ingredienserne til pestoen. Kog din pasta i saltet vand og kog din pasta til den er al dente. Tag en kop kogevand fra og sigt pastaen. Bland pasta med pesto, spæd evt. til med lidt af kogevandet hvis det bliver for svært at røre rundt i det. Server med friskrevet parmesan og evt. en bruchetta med tomater.
mad+medier logokonkurrence
Wuhuu, nu er det officielt og jeg har fået internet igen efter en tur i sommerhuset (uden internet) og jeg kan nu annoncere at jeg har vundet logokonkurrencen for mad+medier.
Hvilken ære at blive valgt ud af en meget stor bunke af rigtig mange dygtige og kyndige forslag! Glæder mig til at implementere logoet og jeg er sikker på at hvis du holder øje med mad+medier, får i resten af identiteten at se en dag!
Læs mere om mad+medier og hvorfor jeg vandt konkurrencen her: http://www.facebook.com/notes/madmedier/tillykke-rukiye-benli-du-vinder-logokurrencen/214543838572502
Kartoffelsalat – my way
Jeg kan godt mærke hvor det her bærer henad. Jeg har ubevist fået skabt mig et kartoffeltema, da sidste blog-indlæg også omhandlede den lækre rod, altså kartoflen.
Som der måske er nogen der har opdaget er jeg ikke den vilde kødspiser, men jeg elsker til gengæld alt hvad der har med grøøntsager og stivelse at gøre. Nu hvor foråret virkelig er kommet (officielt fra i søndags af, hvis du spørger mig) og sommeren er på vej, glæder jeg mig til de første nye kartofler. Selvom de kloge hoveder, feks. Kille Enna og diverse kartoffel-avlere, mener at kartoflerne bliver bedre senere på sommeren, fordi de får samlet mere stivelse smag til sig, er jeg nu stadig helt vild med kogte kartofler, masser af kold smør og flagesalt. For mit vedkommende kan du servere hvad som helst til de friske kartofler og jeg vil være lykkelig.
Nu handler det desværre ikke om friske nye kartofler, endnu, men en lille substitut mens jeg venter spændt. En lækker hjemmelavet kartoffelsalat er ikke så ringe endda. I min version af den klassiske salat, bruger jeg creme fraiche (helst 38%), Colemans sennep og friske krydderurter. Og en pæn del finthakket skalotteløg. Salaten skal absolut ikke indtages sammen med grillmad, selvom den smager fantastisk sammen med grillede pølser (jeg serverede krydrede lammepølser). En lille culottesteg eller lidt lammeryg er da heller ikke helt upassende til.
Kartoffelsalat, ca. 4-6 personer
1,5 kg, kogte og pillede kartofler
2-3 skalotteløg, hakket meget fint
1 håndfuld friske krydderurter, enten dild, basilikum, purløg, kørvel eller en blanding af det hele, grofthakket og lidt til pynt
1 tsk Colemans sennepspulver
1/2 tsk honning eller sukker
250 dl creme fraiche, helst 38%
salt og friskkværnet hvid peber
Skær dine kartofler ud i mellemstore stykker. Ikke for små stykker, for når du blander salaten vil de automatisk gå lidt fra hinanden og du undgår at det bliver til kartoffelmos. Bland det med finthakkede løg, creme fraiche, sennepspulver, honning/sukker, salt/peber og de grofthakkede krydderurter. Bland det hele hurtigt uden at det bliver til mos og stil det til side i ca. 1 time inden servering.
